Bedre omsætning via vækststrategi





Har din virksomhed mulighed for at generere en større omsætning?


Det er ikke kun et spørgsmål om at gå ud og finde nogle nye kunder. Kunder er der som regel nok af. Men er I klar til nye og flere kunder? Har I optimeret procedurer, ordrebehandling, kundeservice, medarbejdere og organisering? Er der styr på reklamationsmængden? Ved I hvad kunderne reklamerer over, og har I gjort noget for at forhindre det? Der er mange spørgsmål som skal kunne besvares bekræftende, før du kan forvente at kunne øge indtjeningen parallelt med omsætningen.


I vækststrategiens første indsatsområde, kundepleje, skal vi bl.a. finde svarene på: Hvordan udnytter vi vores styrker bedst muligt? Har vi segmenteret markedet, så vi kan målrette salget til de kunder, som vil betale for vores spidskompetencer? Har vi en strategi for hvilke opgaver vi bør sige nej tak til? Udnytter vi vores styrker godt nok i markedsføringen? Er der samklang mellem salg og marketing? Dine kunder mødes af krav fra deres kunder. På den baggrund vælger de deres foretrukne leverandør. Kan du hjælpe dine kunder med at forbedre deres konkurrencestyrke? Hvordan sørger du for, at jeres styrker ikke forringes?


I det andet indsatsområde, relationer, skal vi bl.a. finde svarene på: Hvem kan vi indgå partnerskaber med for at stå stærkere? Hvilke rådgivningsbehov har vores nøglekunder, og hvordan kan vi honorere dem? Er medarbejderne helt klar på hvorfor kunderne skal gøre forretning med os? Ved du hvorfor dine bedste kunder vælger dig? Ved du hvorfor du ikke fik de seneste ordrer, som du burde have fået?


I det tredje indsatsområde, HR, skal vi bl.a. finde svarene på: Hvordan tilpasser vi organisationen, så den lever op til en vækststrategi? Hvordan fastholder vi de bedste medarbejdere? Hvilke af vores medarbejdere har behov for større udfordringer? Hvornår har sidst trænet ledelse og salg? Er vores segmentering (servicekoncepter) blevet implementeret i hele organisationen, således at vores kommunikation afspejler de forskellige kundetyper? Har du en strategi for tiltrækning af de bedste medarbejdere, også kaldet employer branding?


Hos 100 PLUS kan vi bistå med at udforme strategien. Vi kan analysere hvor god virksomheden er på de afgørende konkurrenceparametre. Og vi kan træne ledelse og organisation i en mere resultatgivende adfærd.


Værdien i et samarbejde vil for dig være udformningen af en sammenhængende indsatsplan samt rådighed over en erfaren, ekstern ressource, der kan supplere ledelsen i udviklingen.


Lad os tage en uforpligtende snak om dine udfordringer. Derefter booker vi et strategimøde. Ring til mig på mobil 30 33 81 83 eller skriv til olebuch@100plus.dk.